Hvad kan forældre og bibliotekarer få ud af den nye undersøgelse af børn og unges læse- og medievaner? Og findes der konkrete tips til at stimulere børn og unges læseglæde? Det kan du nu blive klog på i den nye Børnebogcast, hvor Lisbet Vestergaard fra Tænketanken Fremtidens Biblioteker taler med børnebibliotekar Julie Arndrup fra Københavns Biblioteker om den nyeste viden indenfor børns læsevaner.

Udover at omsætte forskning til bud på praktisk handling, så giver Lisbet Vestergaard dig også lidt spændende baggrundsviden om forskningsprojektet bag rapporten ’Børn og Unges Læsning 2021’, som er foretaget af Center for Anvendt Skoleforskning.

Link til podcast: https://www.podbean.com/ew/pb-72e4q-123a235