Picture of Camilla Bagger

Camilla Bagger

PLC-medarbejder, Frederiksberg Skole, Sorø

Forleden skulle 1. klasse introduceres lidt grundigere til vores fagbibliotek

Vi samledes først på vores oplæsningstrappe hvor vi vakte deres nysgerrighed ved at vise to helt forskellige bøger om det samme emne -nemlig trolde! Vi sammenlignede fakta og fiktion, og snakkede om hvor sjovt det er, at vi kan lære så meget om trolde fra både rigtig information og fantasifulde historier.

Så var det tid til handling,  så vi gik ned til fagbiblioteket, hvor vi gav dem en lynhurtig intro til hvordan bøger om det samme emne ‘hænger ud sammen’ på hylderne.

Eleverne blev kastet ud i et lille terningeløb,  hvor de skulle finde bogen med den flotteste forside, tælle antallet af elefantbøger og meget mere og på den måde fik de set en masse fagbøger som de kan vende tilbage til. Det blev næsten skattejagt – bare med bøger som skatte – og næste gang skal der måske være en rigtig lille skat !

Se vores bud på en hurtigt lavet spilleplade vedhæftet her. Der er to udgaver, så de hurtige kunne nå en omgang mere. 

faglitteratur, aktivitet
Der graves efter en spændende bog, Foto: Camilla Bagger
faglitteratur, aktivitet
Bingopladen blev omhyggeligt udfyldt, Foto: Camilla Bagger

[pdf-embedder url=”https://inspiration.plcf.dk/wp-content/uploads/2024/05/spillepladefagbib.pdf”]Indhold 2