Sommerstemning før eller efter ferien på PLC
At sommerferien er ved at være her, eller at vi er tilbage efter en dejlig ferie, kan markeres på mange måder på PLC. Vi har bl.a haft lækre is på menuen.
De store is tog lidt tid at lave, men kan fint genbruges.
Der har også været mulighed for at få lov til at lave sit eget bogmærke med farver og måske en sjov tekst, og det har været populært.
Måske kommer bogen endda frem en ekstra gang når man lige skal vise sit bogmærke frem
Nogle kreative 4. klasses piger ville i år gerne lave bogmærker der kunne deles ud af, så deres blev kopieret til fri afbenyttelse.
En anden sommer kunne man tyvstarte eller forlænge ferien med en hyggestund på bibliotekets lejrplads – I kælderen fandt vi diverse udstyr, der sammen med et stort lagen ret nemt kunne arrangeres, så det blev til telt og lejrområde. Et bål blev lavet af nogle små stykker træ og en lyskæde.
Så var det bare at finde sig en sommerbog og drømme sig på – eller tilbage til sommerferien.
Teltet blev også brugt til forskellige lege med og uden bøger, og da vi senere på året deltog i ‘Den kæmpestore læsedag’ var teltet et oplagt sted at sætte sig.
Både lejrplads og is er inspireret af diverse pins på pinterest.
Indhold 2


