Et centralt omdrejningspunkt for læringsvejlederens arbejde er at kollegavejlede.
Når skoler landet over bruger ressourcer på vejledning skyldes det blandt andet, at vejlederens arbejde med at vejlede sine kolleger i folkeskolen anses som afgørende for at udvikle og forbedre undervisning og støtte lærernes professionelle udvikling.
Selvom mange læringsvejledere også er ”faglige fyrtårne”, med opdaterede fagfaglige og fagdidaktiske kompetencer, så kræver det mere end fagfaglige kompetencer at kunne vejlede professionelt. Fagligheden ”at vejlede” har sin egen kernefaglighed, kendetegnet ved en bred vifte af viden om vejledning, læring, organisatoriske læreprocesser, formidling og pædagogisk IT i forhold til kolleger. En læringsvejleder vil normalt også være kendetegnet ved at have en uddannelse i at vejlede medarbejdere på skolen (Høier, 2023), selvom det ikke er et lovkrav.
Læringsvejlederen er dog normalt organisatorisk knyttet til PLC på den ene eller anden måde, men kan altså have forskellige uddannelsesmæssige forudsætninger for at indgå i det, typisk inden for et fagområde, fx dansk eller naturfag, da det er her, læringsvejlederen forventes at vejlede. De fleste læringsvejledere har således hverken uddannelse eller kompetencer, der er rettet mod selve organiseringen eller ledelsen af PLC. Oven i dette oplever mange PLC også, at de mangler ledelsesmæssig bevågenhed.
Måske er det en af grundene til, at man på PLC kan opleve det, som om man står i et ledelsesmæssigt og organisatorisk vakuum på skolen. Det er en faglig udfordring, for i bekendtgørelsen fra 2022 står der at PLC nu, i samarbejde med ledelsen, skal ”igangsætte, understøtte og evaluere skolens strategiske og organisatoriske arbejde med pædagogisk praksis, undervisningskvalitet og undervisningsmiljø samt understøtte skoleudviklingsindsatser” (Bekendtgørelse om folkeskolens pædagogiske læringscentre, 2022).