De seneste års udvikling på PLC har betydet store ændringer for organiseringen på PLC og dermed også for PLC’s mulighed for at understøtte det pædagogiske personales mulighed for at udvikle ny praksis.
I dag er PLC på mange måder en egen organisation i skolen, en central aktør, der ideelt set skal give et samlende overblik over skolens læremidler og pædagogiske ressourcer, vejlede skolens pædagogiske personale og ledelse, samt være en drivkraft for udviklingen af ny praksis og andre skoleudviklingsprocesser (se bekendtgørelsen).
Vidensgrundlaget for PLC er således meget stort og PLC bør som organisation samlet have kompetencer, der modsvarer kravene til det, bl.a. ved, at de tilknyttede ressourcepersoner er uddannede læringsvejledere og faglige fyrtårne. I praksis er både uddannelsesniveau og fagfaglige kompetencer hos de tilknyttede ressourcepersoner dog meget forskellige, ligesom der kan være store forskelle i de muligheder, den enkelte læringsvejleder har for at udøve sin praksis. Rammer, tid, ressourcer, kolleger, organisation, ledelsesunderstøttelse, faglighed og alt muligt andet i en hektisk hverdag i skolen betyder noget for den enkelte læringsvejleders mulighed for at udøve det, der flytter og skaber ny praksis: vejledning og uddannelse.
På PLC er man vant til at tænke i ressourcer og om de (knappe) ressourcer anvendes fornuftigt. Et yderlige fokus på teammødet kunne være spørgsmålet ”Er vi organiseret rigtigt?” Spørgsmålet er vigtigt, for de store krav til PLC, fx jf. bekendtgørelsen, stiller væsentlige krav til, at organiseringen PLC også giver de tilknyttede ressourcepersoner de bedste muligheder for at gøre det, der er vigtigst: vejlede lærere, så de kan skabe ny og bedre praksis for eleverne.
