Picture of Marie Kjær Christiansen og Astrid Schrøder

Marie Kjær Christiansen og Astrid Schrøder

Pædagogiske konsulenter i CFU, Absalon

Fra Børne- og Undervisningsministeriet i 2021 blev der iværksat en national indsats, der skal løfte skolernes arbejde med det timeløse fag.

 Indsatsen er udviklet af CFU Danmark i samarbejde med eksterne parter, og skal hjælpe skolerne med kompetenceudvikling, undervisningsmateriale og udvikling af netværk for lærere og ressourcepersoner. 

Alt dette er samlet på den digitale platform: SSFkompas.dk 

Hvordan hænger SSF og trivsel sammen? 

Med den stigende opmærksomhed på trivsel i skolen bliver SSF-undervisningen en central brik i at sikre, at eleverne ikke kun opnår faglige kundskaber, men også udvikler personlige og sociale kompetencer, der gør dem i stand til at trives både i og uden for skolen.

 Det brede sundhedsbegreb handler om meget mere end blot fraværet af sygdom. Det dækker over en positiv tilgang til sundhed, hvor fysisk, mental og social trivsel er i fokus. Sundhed ses som en dynamisk tilstand, hvor mennesker trives, udvikler sig og har mulighed for at leve et godt liv – ikke bare fysisk, men også følelsesmæssigt og socialt. 

SSF-kompasset er udviklet som et værktøj til skolerne. Kompasset har en vejviser som kan pege i to retninger. Den ene retning omhandler læremidler. Her kan den enkelte lærer vælge alderstrin, fag og tema og ud fra dette præsenterer kompasset forløb og læremidler, som er egnede i forhold til at medtænke SSF i ens fag. Der er både analoge og digitale læremidler fra mitCFU.dk og forløb fra forskellige relevante aktører inden for området, fx Børns Vilkår og Sex og Samfund. Mange af materialerne er ledsaget af en pædagogisk note eller vejledning, som kan understøtte og inspirere læreren i brugen af materialet. De pædagogiske vejledninger er udarbejdet af pædagogiske konsulenter fra forskellige fag i hele Danmark. Alle materialer og vejledninger er gratis.

Læs hele artiklen her:

LæringsCentret Nr 6, 2024, side 7-8