Hvordan indkøber skolebiblioteket relevant litteratur til alle skolens børn? Litteratur der passer til den enkelte i både form og indhold: genre, sværhedsgrad, grafisk eller tekst, længde og…
Der er mange hensyn at tage.
Jeg har fået god hjælp fra Rødovres formidable indsats “All U Can Read”. Læs mere om indsatsen her: All U Can Read | Bibliotekernes Sprog og Læsespor . Her er mit forløb for 6. årgang på 4 lektioner, der tager afsæt i den del af All U Can Read, som omhandler den enkelte elevs læserprofil. Du kan bruge forløbet på hele mellemtrinnet og i udskolingen.
Lektion 1
Dialog om læsningens vilkår: hvilke betingelser skal være opfyldt før man nyder at læse? Hvad er en god bog?
* Eleverne tegner “læselandskaber” og udfylder “interesser og ønsker” kortet.
Mellem lektion 1 og 2
Jeg har sorterer kortene i bunker efter ønsket genre, længde og sværhedsgrad, og opdeler eleverne i teams efter det. Eks. Team Sci-fi og Sjov. Team Action og Love. Team Gys og Sjov. Team Fantasi. Team Fakta. Osv.
Der er max 4 elever i hvert team. Eleverne er inddelt på tværs af årgangen og på tværs af ellers etablerede venskaber.
Lektion 2
Eleverne medbringer deres computer. Jeg viser dem søgemuligheder og taler med dem om fordele og ulemper ved de forskellige steder man søger, eks at der hos boghandleren er voksenbøger, der kan være for svære eller barske. Vi taler om andre steder man kan blive inspireret: folkebiblioteket, sociale medier osv.
I deres teams skal eleverne nu;
* Se sammen på jeres udfyldte kort; Hvad har I valgt af andre genrer? Hvad har I valgt af længde, sværhedsgrad og billeder?
* Søg nu på Ereolengo, Bookbites, Saxo – andet?
* Lav en liste på 3-5 bøger, som I gerne vil læse. Skriv listen til Lykke på chat, evt. bare kopier linket ind.
Mellem lektion 2 og 3
Jeg gennemgår listerne og vurderer forslagene:
– Nogle bøger hentes eller reserveres på skolebib eller folkebiblioteket
– Nogle bøger kan læses Ereolengo (og købes eller ej)
– Nogle bøger indkøbes til skolebiblioteket
– Nogle bøger fravælges, hvis de er for barske, evt. i samråd med forældre. Her finder jeg alternativer. Dette har mest været i gys- og krimigenren.
Jeg laver en oversigtside til eleverne, så det er nemt at præsentere for dem.
Lektion 3
Præsentation af teamenes arbejde og deres resultater.
Udlån af bøger.
Aftale om cirkulation af bøger i teamet.
Aftale om antal uger inden lektion 4.
Lektion 4
Booktalk.
Teamet viser deres bøger frem og anmelder dem mundtligt for resten af årgangen. Dette er så “løst” som muligt. Eleverne har ikke forberedt en fremlæggelse og jeg styrer snakken med spørgsmål til dem.