Af Leena Bækdal-Jensen, FU medlem, Pædagogisk LæringsCenterForening og Runa Barbara Petersen, formand, Pædagogisk LæringsCenterForening
På fornavn med skolebibliotekaren
På ”Solstråleskolen” er Amina og Marius på fornavn med deres skolebibliotekar. De møder hende ikke
kun på skolebiblioteket i bibliotekstimerne, de møder hende også i klassen, når hun laver co-teaching
med dansklæreren, og også når klassen arbejder med sprogudviklende undervisning gennem skrivning
og mundtlig fortælling. De lærer nye ord, de genfortæller de gode historier, de anbefaler gode bøger til
hinanden. Skolebibliotekaren vejleder både store og små.
Når skolebibliotekaren har besøg af klasser på skolebiblioteket, så kender hun deres interesser og deres
læseniveau. Hun ved at den letlæste serie Hitman er noget for Marius, og hun kan fortælle Amina, at der
er kommet en to’er til Dig og mig ved daggry. Hun fortæller om en konkurrence skolebiblioteket har om
ordsprog, og hun minder dem begge om at give de læste bøger stjerner og opfordrer dem til at sætte
bøgerne på anmeldelseshylden. I samarbejde med folkebiblioteket planlægger hun aftenens
forældrecafé om læsekultur og hun koordinerer indsatserne i klasserne, så der er plads til både book
tasting og biblioteksorientering.
Når Marius og Amina har fri mødes skolebibliotekaren med skolens faglige og didaktiske vejledere
sammen med ledelsen på skolen. Her drøfter de hvilke tiltag, der skal til for at alle elever trives og har
deltagelsesmuligheder i alle fag. Ledelsen lytter til skolebibliotekarens samarbejde med bl.a.
matematiklæreren i Amina og Marius’ klasse, og i fællesskab sætter de retning på skolens indsatser
sammen med vejlederteamet
Vi ved godt, at ministeren finder ”det pædagogiske læringscenter” og ”PLC” fremmedgørende. Men de
knudrede termer dækker over skolens faglige og didaktiske vejledere, som har deres daglige gang i
undervisningen og ude blandt eleverne, og som hver evig eneste dag har gennemtænkt hvilke
differentierede aktiviteter, der skaber engagerede elever i undervisningen og hvilke alternativer, der er
behov for.
Det er PLC, der bringer skolens læringssyn i spil på faglige temamøder og som samarbejder med ledelsen
om at tage de rigtige skridt i skoleudviklingen, så skolen er rammen for elevernes demokratiske
dannelse i et mangfoldigt og engagerende læringsmiljø. Derfor er det så afgørende at samarbejdet
mellem PLC-vejlederne og ledelsen bliver prioriteret. Uden vejlederne kan vi risikere, at ledelsen i en
travl hverdag sætter retningen uden at inddrage lærerne og uden blik for den faglige substans. Derfor er
det magtpåliggende for os som forening at gøre det klart og tydeligt, hvor nødvendigt det er, at der
fortsat er en bekendtgørelse for det pædagogiske læringscenter og ikke kun en tilpasset vejledning. Når
vi kan læse at ministerens intention er at afskaffe bekendtgørelsen, bliver vi derfor meget bekymret.
Stribevis af skolebiblioteker er både blevet kraftigt beskåret i bemandingstid og flere ligefrem lukket.
Mange kommuner og skoler har benyttet sig af, at man i 2014 fjernede lovkrav om et fysisk
skolebibliotek på hver skole og krav om, at skolebibliotekaren rent faktisk er uddannet skolebibliotekar.
Konsekvensen ser vi tydeligt, når læseundersøgelser viser, at børn og unges læsekompetencer og
læseglæde – især efter 2014 er væsentligt forringet.
Er der en sammenhæng mellem udsultningen af skolebibliotekerne og de dårligere resultater? Det er vi
slet ikke i tvivl om er tilfældet!
I det nye udspil til lov om skolebibliotek lægges der op til, at det fremadrettet er undervisere, der skal
varetage skolebiblioteksfunktionen.
Undervisere?! I skolen varetages undervisningen af lærere. Skolebiblioteket er en del af folkeskolen- og
bibliotekstimerne er en del af undervisningen. Derfor er det både misvisende og skudt helt ved siden af,
når man bruger ordet underviser.
Fremtidens skolebibliotek er mere end bøger på reolerne og sjove citater på T-shirts!
Hvor er respekten for lærernes og skolebibliotekarernes fagprofession?
Hvis ministeren har et ønske om, at fremtidens skole er der hvor børns læseglæde blomstrer og hvor
den praksisfaglige læring spirer, så vil vi foreslå ministeren og forligskredsen, at man genanvender
formuleringen fra Bekendtgørelsen af 1995:
Kap.2, §9 Til skolebiblioteket knyttes lærere ved skolen, der kan varetage skolebibliotekets funktioner.
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/1995/174
Antallet af elever med specialpædagogiske behov i folkeskolen har været støt stigende de senere år.
Den struktur og forudsigelighed disse elever bliver mødt af i deres klasse er selvfølgelig også vigtig i
mødet med deres skolebibliotek. Og derfor er det ikke uvæsentligt at skolebibliotekaren også har de
fornødne pædagogiske og relationelle kompetencer til at møde disse elever på rette vis – foruden deres
faglighed.
Det skaber åndelig oprustning og fællesskaber, at skolebibliotekaren er tilgængelig og på fornavn med
eleverne.
Fremtidens folkeskole
Fremtidens folkeskole vil stille nye krav til lærere og ledelser. Når de nye fagplaner skal omsættes i
praksis, bliver brug, vurdering og formidling af fremtidens læremidler en væsentlig faktor, som lærerne
skal klædes ordentligt på til. Her har skolebibliotekaren en del af sin kerneopgave og hun spiller en
væsentlig rolle i at det sker.
I de senere år har flere læselystkampagner set dagens lys- alle med fokus på at udvikle børns læselyst. Vi
synes, at kampagnerne genererer værdifuld forskning og erfaringer. Men kendetegnende for dem er
også, at de er kortsigtede, forbeholdt de få og mere har karakter af aktiviteter i en afgrænset periode,
end en decideret langsigtet og helhedsorienteret indsats.
De skygger for hverdagen på skolerne- og dem er der som bekendt flest af.
Det handler ikke kun om læselyst og male sjove citater på t-shirts.
Det handler om at skabe helstøbte, langvarige og sammenhængende læseindsatser.
